[Uden titel]

Livet bevæger sig i rivende hastighed, og de personlige katastrofer synes at være talrige.
Min fars prognose er nu væsentligt mere dyster, et familiemedlem døde for tre dage siden, og i det hele tiden synes tilværelsen at være noget ubærlig.
Midt i døden finder jeg også liv. Og mening. Vi, min familie og min far og jeg, er tætte og kærlige og ærlige. Vi kysser og krammer, vi græder, vi griner og vi holder om hinanden.

Efter at have gledet af fortvivlelsens nedadgående sliske de sidste tre uger, synes tilværelsen at have fundet et midlertidigt leje, der er til at udholde.
Jeg formår sågar – og til min store overraskelse – at fatte interesse for det modsatte køn. Om det er bekræftelsen jeg søger; længslen efter af være kvinde, nok mest; det er der en god sandsynlighed for. Indtil videre ser jeg intet problem i det.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s